Mit brev

"Kære barometer" læste han op, og i samme øjeblik vidste jeg det var mit brev. Jeg mærkede hvordan mit hjerte begyndte at banke hurtigere, hvordan blodet sivede ud i mine fingerspidser og hvordan hele min krop sitrede og stille begyndte at ryste. En tåre ramte min kind, en glædes tåre, og trillede stille ned og landede på mit skrivebord. For et kort øjeblik stod tiden stille og der var kun Mads (den vidunderlige vært på Det Elektriske Barometer) og jeg i hele verden.

I går var det søndag og i går fik jeg, som i måske allerede har fundet ud af, et brev, som jeg havde skrevet, læst op i radioprogrammet Det Elektriske Barometer. Her er brevet, ikke helt skrevet som den originale, da det var et håndskrevet brev, men jeg skrev kladden på computer så i får kladden, til dem som vil læse det:

Kære Barometer

Når regnen rammer mit skråvindue og sender lyde ud i mit værelse, når solen lidt efter overtager og varmer på mine kinder, når de tre vaser, som står på mit skrivebord, bliver fyldt med velduftende blomster, anemoner og violer, når duften af nybagt tærte rammer mine næsebor og når jeg kan mærke mit hjerte lette, så er det forår. Det er forår nu. Jeg kan mærke det, helt ind i min sjæl. Efter de lange mørke vinterdage, som gjorde mig nedtrykt og fik mit hjerte til at slå langsomt og trist, er de dage hvor jeg endelig føler mig lykkelig ankommet.

Jeg lader min krop svæve ud i de uendelige nætter fyldt med magiske toner fra forårs mennesker som nynner og danser og gør hvad der passer dem. Kom med mig kære barometerbørn, kom med mig der ud hvor kun foråret gør lykkelig!

Kærligst det lykkeligste forårs menneske i verden. Mathilde.